header-kursusdoegn.jpg

Et helt døgn med tid til fordybelse, dialog og netværk

Et kursusdøgn er en fremragende måde at kombinere faglige input, involvering af deltagerne og netværk med god mad.

På Vilvorde Kursuscenter får I tid til fordybelse i rolige omgivelser - væk fra kontorets vaner og rutiner i en presset hverdag. Vi skaber rammerne for involverende møder og spændende konferencer.

Vi ved, at måden et kursus eller en konference afholdes på, er vigtig for oplevelsen efterfølgende. Ligegyldigt om I fokuserer på faglige indslag kombineret med en hyggelig aften og god mad, eller om I har behov for aktiviteter knyttet til jeres arrangement, kan Vilvorde bistå med sparring og assistance til at sammensætte programmet.

Kreativitet og fordybelse i foranderlige rum

Vilvorde har en række forskellige konferencelokaler, møde- og grupperum, som kan tilpasses jeres ønsker og behov. Særligt de minde møderum er indrettet, så stole og borde kan flyttes rundt og tilpasses alle kreative formål.

På Vilvorde appellerer vi også til at kickstarte kreativiteten på andre måder. Som gæster I huset kan I bl.a. benytte vores dialog- og processkort. Vi har desuden samlet et katalog af interessante indlægsholdere, som kan give jer en særlig oplevelse, et forfriskende spark og ny energi.

Sæsonens råvarer og mad som styrker hjernen

I køkkenet vil vi gerne skabe de bedste oplevelser omkring smalltalk og hyggestunder i løbet af dagen. Vi tilbereder alt fra bunden med årstidens råvarerog vi har fokus på at benytte økologiske varer. Samtidig sætter vi gerne hjernemad på frokosttallerkenen - det vil sige mad, som stimulerer og styrker hjernen, når der er behov for fokus og koncentration.

Kombinér oplevelser, aktivitet og vidensdeling

Vilvordes omgivelser er ideelle til involvering og dialog. I parken er der plads og rum til walk’n’talk eller gruppearbejde med direkte udgang fra alle konferencerum.

Dyrehaven ligger lige i nærheden. Det er en oplevelse værd, og her er mulighed for en god løbetur eller oplevelser i fællesskab.

 

 

Vilvorde Kursuscenter • Vilvordevej 70 • 2920 Charlottenlund • Telefon: 39637400 • Telefax: 39637883 • vilvorde@dsr.dk


The Green Key DONG Klimapartner  Smiley Hjertestarter Danske Konferencecentre Dans Sygepleje Råd